23948sdkhjf

Søren Skou: Vi har et vækstproblem

A.P. Møller - Mærsk skal vokse ved at sælge ting, der ikke er på menuen i dag, lyder det fra topchefen

A.P. Møller-Mærsk skal hurtigst muligt have gang i væksten på et tidspunkt, hvor man er ved at skille sig af med en fjerdedel af den samlede omsætning, og hvor kerneforretningen lider stort under et enormt prispres. Det skriver Finans.

Ikke desto mindre er det en opgave, som skal løses, og udgangspunktet er klart.

- Vi har et vækstproblem, sagde Søren Skou, adm. direktør i A.P. Møller - Mærsk torsdag på den årlige CEO-konference afholdt hos revisions- og konsulenthuset PwC.

Han slog fast, at den opgave, som bestyrelsen har givet direktionen, er at skabe vækst i omsætningen - og at det godt kan ske ved at købe nye forretningsområder. Og Mærsk-chefen luftede et ganske åbent sind i forhold til, hvad det kan være.

- Vi vil også vokse ved at sælge nogle ting, som vi ikke sælger i dag. Nye produkter og services. Vi har en masse muligheder med digitalisering, som vi ikke har haft tidligere, og områder, som vi kan bevæge os ind på. Om det er så er finansiering, betalingsløsninger for vores kunder, forsikringsløsninger, eller hvad ved jeg, sagde Søren Skou ifølge Finans.

Mærsks omsætning er de seneste år faldet markant, men ironisk nok er koncernen lykkedes med, målt over flere år, at tjene flere penge. Alligevel er det langt fra godt nok.

- Når omsætningen ikke stiger, så sker der noget med ens aktiekurs. Den stiger nemlig heller ikke, så vi er nødt til at finde ud af, hvordan vi skaber vækst. Det er det mandat, jeg og resten af ledelsen har fra vores bestyrelse, sagde Søren Skou ifølge Finans.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095