23948sdkhjf

Alfa Laval åbner avanceret testcenter i Aalborg

Onsdag åbnede Alfa Laval dørene for verdens største testcenter for miljø- og forbrændingsteknologi til skibe uanset brændstoftype

Alfa Laval inviterede onsdag den 1. marts kunder og repræsentanter for den maritime industri indenfor i det store og voldsomt udbyggede testcenter i Aalborg, Alfa Laval Test & Training Centre. Anledningen har udvidelsen til test af gas.

- Vores investering i Alfa Laval Test & Training Centre afspejler de ekstraordinære forandringer, vi ser i marineindustrien, siger Peter Leifland, direktør for Alfa Lavals Marine Division.

Set over de næste 15 år forventes det, at antallet af skibe, der sejler på LNG, vil vokse fra de nuværende cirka 500 til cirka 7.000. For Alfa Laval svarer det til et ekstra ordrepotentiale per skib – ud over de installationer Alfa Laval allerede leverer – til en værdi af 1,5-2,5 mio. euro (cirka 11-19 mio. kroner). Udviklingen kan blandt andet tilskrives strammere lovgivning omkring udledning fra skibe, som gør det mere attraktivt at anvende LNG.

Test af alle miljøteknologier og alle brændstofttyper
Testcentret er femdoblet i størrelse for at kunne udvikle produkter til LNG og andre grønne brændstoffer. Det gamle testcenter for oliebaserede brændstoffer er udbygget fra 250 kvadratmeter med yderligere 1.100 kvadratmeter. Det udvidede testcenter er ifølge Alfa Laval det eneste af sin slags i verden, som i fuldt omfang kan teste alle maritime miljøteknologier til alle typer brændstoffer. Og udviklingen er allerede i gang på centret.

Det unikke ved centret er, at alt udstyr og alle processer kan testes på land i en opsætning som en-til-en svarer til et fuldt udstyret maskinrum på et skib i kommerciel drift. Dermed spares kostbar tid og kræfter, og de indhøstede erfaringer kan med det samme omsættes til at optimere løsningerne.

Kilde: Alfa Laval

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.236