APM Terminals åbner nyt i Mexico
APM Terminals Lazaro Cardenas i Mexico, en ny semi-automatiseret terminal, har netop haft det første officielle besøg, Maersk Lines 9,600 TEU 'Maersk Salalah'. Det oplyser APM Terminals i en pressemeddelelse.
- Mexico er en central del af vores strategi om at investere i vækstmarkeder og bygge state-of-the-art anlæg for at drive en mere effektiv supply chain fra hjertet af Mexico til Asien og resten af de amerikanske kontinenter, udtaler APM Terminals Mexicos administrerende direktør Jose Rueda.
Vokser til 105 hektar
Efter færdiggørelsen af første etape strækker APM Terminals Lazaro Cardenas sig over 49 hektar, har 750 meter kaj og en dybde på 16,5 meters, hvilket er nok til at modtage nogle af verdens største containerskibe. Terminalen er pt forbundet med fem jernbanesport.
Når terminalen er fuldt udbygget - efter planen engang mellem 2027 og 2030 - vil der være 18 meters dybde. Terminalen vil til den tid også have 1,5 kilometer kaj og optage hele 102 hektar med en årlig kapacitet på 4.1 mio. TEU samt have 15 STS kraner og 10 jernbanesport.
Den samlede investeringsomkostning i projektet vil være 900 mio. dollars.