23948sdkhjf

Panama Kanalen med ny månedsrekord

SHIPPING: Panama Kanalen har i januar måned præsteret sit hidtil bedste transotresultat af antal skibe og tonnage
Det er godt et halv år siden, at Panamakanalen kunne tage sin nye og større sluser i brug. Så der har været slået et par rekorder i transit og tonnagetal allerede. Men det imponerer i shippingkredse, at kanalen kan blive ved med at slå sig selv, så at sige. Senest blev der i januar måned gjort ny rekordstatus med passage af 1.260 skibe på tilsammen 36,1 mio. PC/UMS (de tonnagetal Panama Kanalen opgør skibenes størrelse efter).

Det kan dog nævnes, at før man i juni måned 2016 åbnede for de nye sluser, der har mere end fordoblet kapaciteten i skibsstørrelse, lå rekorden på så meget som 30,4 mio. PC/UMS og 1.166 skibe i oktober 2014. Så de gamle sluser var måske nok en del mindre end de nye. Men de var gode trafiklokomotiver.

Der er siden åbningen af de nye sluser noteret passage af 750 såkaldte neopanamax'ere. Det gælder for cirka 50 procents vedkommende containerskibe fulgt af tankskibe og bulkcarriers. Det kan videre bemærkes, at kanalen til april har modtaget en booking på det første neopanamax krydstogtskib for passage. Der er ikke sat navn på skibet, men det kan medtage op til 4.000 passagerer.

Kilde: Panama Canal
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078