23948sdkhjf

’Sea Worker’ kan koste Dong mange millioner

Opgør mellem forsikringsselskab og Dong om regningen efter A2Seas forliste vindmølle jack-up ’Sea Worker’

’Sea Worker’s forlis for over et år siden giver stadig efterdønninger.

Forsikringsselskabet på den ene side og Dong Energy samt A2Sea på den anden strides om millionregning efter ulykken. Det skriver finans.dk.

'Sea Worker's forlis og bjærgning 
Slæbebåden ’Amber’ var på vej med ’Sea Worker’ på slæb fra Frederikshavn til Esbjerg (på vej mod job på tysk havmøllepark) i slutningen af januar 2016, da ’Sea Worker’ i relativt dårligt vejr rev sig løs fra slæberen og siden strandede på den jyske vestkyst ved Nymindegab. Natten til 27. januar måtte en redningsbåd så hente de 15 besætningsmedlemmer fra jack-up riggen.

Læs mere: Alt gik den gale vej for ’Sea Worker’

Rederiet A2Sea entrerede i efteråret 2016 med det hollandske firma DISA om at få fjernet det totalhavarerede vrag af installationsprammen.

Hvor stor den regning er, vil ingen af parterne udtale sig om, men finans.dk vurderer det drejer sig om et trecifret millionbeløb. Og den har sågar fået plads i prospektet for den børsnotering Dong Energy præsenterede sidste sommer.

- Afhængigt af Søfartsstyrelsens afgørelse bliver næste skridt at fjerne vraget. Forsikringsselskabet har imidlertid pr. prospektdatoen ikke bekræftet, at forsikringen dækker. Hvis det i sidste ende besluttes, at omkostningerne forbundet med ovenstående hændelse ikke er dækket af P&I Club, kan vi pådrage os tab, der overstiger de hensættelser, vi som en forebyggende foranstaltning har foretaget, fremgår det ifølge finans.dk i prospektet.

Kilde: Finans.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112