23948sdkhjf

Jutlandia Terminal åbner i Aarhus

Esbjergbaserede Jutlandia Terminal starter op på Aarhus Havn
Jutlandia Terminal åbner kontor på Aarhus Havn pr 1. februar 2017. Det oplyser terminaloperatøren i en pressemeddelelse.

- Vi har oplevet et ønske fra vores kunder om at også at skulle tilbyde vores services i Aarhus, men indtil nu har vi manglet den helt rigtige person. Det har vi fået nu, i Peter (Port Manager Peter Risager, red.), og vi er derfor meget glade for vi nu kan opfylde både vores kunders ønsker, men også vores egen ambitioner om at være en stærkere leverandør til vores kunder. Og så bliver det utroligt spændende at se om vi kan klare os lige så godt i Aarhus som vi kan i Esbjerg, siger Michael Rühe, direktør for Jutlandia Terminal.

I første omgang bliver fokus stevedoring og terminalydelser. Jutlandia Terminal har stor erfaring og ekspertise fra Esbjerg Havn i at håndtere projektgods, og specielt vindmølle komponenter.

Til at lede kontoret har vi ansat Peter Risager som Port Manager. Peter Risager har stor erfaring med stevedoring og terminal drift på Aarhus Havn fra sine tidligere ansættelser ved Cargo Service og Eimskip, og er kendt og respekteret på havnen af både kunder, leverandører og samarbejdspartnere.

- Jeg glæder mig meget til at komme i gang med mit nye job hos Jutlandia. Jeg er sikker på at jeg kan bidrage til den positive udvikling Jutlandia er inde i og deres værdier er samtidig helt i tråd med mine, hvilket gør os til et rigtigt godt match. Jeg er meget optaget af at udvikle og udnytte de forretningsmuligheder som jeg ser på Aarhus Havn og det er heldigvis også helt i Jutlandias ånd, siger Peter Risager.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109