23948sdkhjf

Grimaldi Lines sejler nye metrotog til Esbjerg

Nye togsæt til Københavns Metro er blevet sejlet fra Syditalien til Esbjerg Havn. Herfra fragtes de videre til København
Lørdag ankom det første af de nye togsæt til Københavns Metro til Esbjerg Havn. Den specielle last er sejlet med Grimaldi Lines fra Gioia Tauro i Syditalien til den vestjyske havn. Det oplyser Niels Winther Shipping.

Togvognene skal nu transporteres videre om natten med lastbiler til København. Den første konvoj er allerede ankommet til København, og de næste to konvojer forventes at ankomme henholdsvis onsdag og fredag. Hvert togsæt er 40 meter langt og vejer 58 tons. Dertil kommer lastbil og trailer, der øger konvojens længde og totalvægt yderligere.

Niels Winther Shipping har som agenter for Grimaldi Lines, der har en direkte multipurpose Ro-Ro-service mellem Middelhavet og Esbjerg, stået for at koordinere skibets ankomst til Esbjerg Havn.

- Grimaldi Lines’ skibe har den nødvendige lugehøjde og rampekapacitet til at sikre en effektiv transport af lange togsæt. I Italien blev konvojerne kørt direkte om bord på skibet, og ved ankomsten i Esbjerg stod nye vognmænd klar til at køre konvojerne af skibet. Togsættene bliver dermed på samme transporttrailere fra start til slut, siger Claus Larsen, CCO for Niels Winther Shippings Grimaldi-agentur.

De nye metrotog er produceret af Italienske Ansaldo STS, mens det italienske logistikfirma Baggio S.p.A. har ansvar for den samlede transport og logistik i forbindelse med levering af metrotogene.

Kilde: Niels Winther Shipping
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094