Finansminister: Vi forhandler med Mærsk om Tyra-felt
Gassen fra Nordsøen indbringer hvert år milliarder af kroner i skatter, og dem står statskassen altså til at miste, hvis produktionen lukkes ned.
Finansminister Kristian Jensen (V) har imidlertid ikke lyst til at sige ret meget om Maersk Oils udmelding om, at man lukker i oktober 2018.
- Jeg har ingen kommentarer, så længe vi forhandler, siger Kristian Jensen til Ritzau.
Rettighederne til at udvinde olie og naturgas fra Tyra-felterne ejes af Dansk Undergrunds Consortium, som er et partnerskab mellem A.P. Møller Mærsk, Shell, Chevron og Nordsøfonden, der er ejet af staten.
/ritzau/FINANS