23948sdkhjf

Rolls-Royce leverer til Mols-Liniens nybygning

Ro/pax-færgen, Mols-Linien er ved at få bygget på finsk værft, bliver udstyret med to styk Promas system fra Rolls-Royce
Mols-Linien har bestilt en ny passagerfærge til Bornholm-trafikken ved det finske værft Rauma Marine Constructions.

Rolls-Royce skal levere de primære propeller samt fremdriftkontrolsystem. Der bliver tale om to enheder af et Promas system, som integrerer styrbar propel, en propel hub cap, et ror med bulb og en snoet forkant i en hydrodynamisk optimeret enhed. Gearkasser, styretøj, to tunnel thrusters i stævnen og et kontrolsystem er også med i leverancen.

- Ved at anvende propeller og ror i en fremdriftenhed, Promas, får man øget fremdrift og forbedret manøvredygtighed. Det bliver brugt af både konventionelle enkelt- og dobbeltskrue skibe, så som passagerfærgen, der er ved at blive bygget til Mols-Linien, siger Gary Nutter, Rolls-Royce, director products.

Inkluderet i ordren er test ved Rolls-Royce Hydrodynamic Research Centre (HRC) i Kristinehamn I Sverige.

Der vil det kombinerede propel- og rorsystem blive kontrolleret og testet før fremstilling med mulige forbedringer og omkostningsreduktioner på den endelige konstruktion til følge.

Mols-Liniens nye færge får en kapacitet på 600 mennesker samt to dæk med samlet 1.500 meter til biler og trailere. Færgen ventes at gå i drift i september 2018.

Kilde: Rolls-Royce

Læs mere:
Mols-Linien kontraherer bornholmerfærge i Finland

Wärtsilä får vigtig debut på ny færge til Mols-Linien

Sådan kommer Mols-Liniens flådeopstilling til at se ud på Bornholm fra 2018
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.143