23948sdkhjf

VIDEO: 'Jumbo Jubilee' løfter 700 x 4 tons

Se hvordan Blue Water Singapore klarede en heavy lift opgave for Svitzer Transmar A/S Maritimos Servicos


I slutningen af juni 2016 fik Blue Water Singapore en heavy lift opgave af Svitzer Transmar A/S Maritimos Servicos, som er en del af Maersk konglomeratet.

Blue Water skulle håndtere transporten af fire nybyggede ASD 3200 slæbebåde fra Hong Kong til Brasilien og Panama med levering af to både til hver destination. Hver af bådene har en vægt på 700 tons, og alle fire slæbebåde blev afskibet på et fartøj.

Det perfekte fartøj til opgaven var MS 'Jumbo Jubilee' fra det hollandske heavy lift skibsrederi Jumbo Shipping. Skibet har en løftekapacitet på 1800 tons, og kan sejle med åbne luger, hvilket var nødvendigt til opgaven.

Den største udfordring i forbindelse med opgaven var selve løftet da slæbebådene har lidt specielle skrog og ikke er udstyret med løfteøjne. Sammen med Jumbo Shipping blev der udarbejdet et koncept for en sikker løfteoperation.

Blue Waters del af kontrakten inkluderede design, ingeniørarbejde og fabrikering af speciallavede sadler (udstyr hvori bådene placeres under transport). Sadlerne blev udviklet i et samarbejde mellem Blue Water's ingeniørafdeling i Singapore og et kinesisk værft i Doumen.

Designet og styrken af sadlerne spiller en afgørende rolle for transporten på 13,800 sømil.

Kilde: Blue Water



Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.115