23948sdkhjf

Hirtshals Havn når endnu en milepæl

Hirtshals Havn når endnu en væsentlig milepæl onsdag den 2. november, når havnen i en tæt koordinering med Fjord Line omlægger trafikken til den landudvidelse, der blev påbegyndt i maj 2015. Hen over sommeren er der anlagt veje på landudvidelsen samtidig med, at Fjord Line har opført både nye check-in boder og toldfaciliteter.

Peter Ydesen, teknisk chef ved Hirtshals Havn siger om trafikomlægningen:

"Vi er nu nået et stadie i anlægsarbejdet, hvor vi skal have flyttet trafikken fra de gamle veje og over på det nye vejanlæg, og det kræver naturligvis en del planlægning og koordinering mellem havnen og Fjord Line, da vi har mange rejsende og lastbilschauffører, som måske skal guides i forbindelse med omlægningen. Vi mener, at vi er forberedte på det der skal ske, og sætter ekstra bemanding på, så vi forventer at alt glider planmæssigt."

Onsdag den 3. november flyttes alt trafik, der skal med Fjord fra den smalle og midlertidigt forlængede Suenssonsvej og over på den nye tresporede Sigurd Espersenvej, og samtidig flyttes adgangen til Fjord Lines terminalbygning og råstofleverandøren Kroghs til det nye vejanlæg.

Med landudvidelsen og de nye vejanlæg får Hirtshals Havn yderligere 190.000 kvadratmeter erhvervsareal og Fjord Line får tidssvarende check-in faciliteter. Den nye check in får en kapacitet på 2,5 kilometer biler, og dertil kommer at der kan stå op mod 200 trailere og 1.800 personbiler på de nye opmarcharealer.

Efter trafikomlægningen vil de afsluttende anlægsarbejder fortsætter nogle måneder endnu, og i starten af 2017 etablerer havnen et nyt miljøbassin samt parkeringsplads med toiletfaciliteter til gæster på stranden øst for havnen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11