Chefen forlader Maersk Oil i Esbjerg
Maersk Oil i Esbjerg skal have ny direktør. Martin Rune Pedersen har fået en ny post i A.P. Møller – Mærsk koncernen
- Martin er ekstremt dygtig, han kender vores globale portefølje godt, og han har opnået store resultater i hele sin karriere i Maersk Oil. Som leder af den danske forretningsenhed har han forbedret vores driftsmæssige resultater og på samme tid bevaret stort fokus på sikkerhed, oplyser Gretchen Watkins, administrerende direktør, Maersk Oil.
Ny mand i spidsen for de danske olieaktiviteter er Patrick Gilly, som har været i Maersk Oil siden 2013. De seneste to år som chef for Al Shaheen-feltet i Qatar.