23948sdkhjf

CMP bygger ny containerterminal i København

Copenhagen Malmö Port, CMP, flytter sin containervirksomhed i København til Ydre Nordhavn
Havnens beslutning bunder i, at byudviklingen af de indre dele af Nordhavn nu gør det aktuelt.

At flytte containerterminalen til Ydre Nordhavn indebærer, at nye arealer fyldes op og nye bygninger og udstyr opføres på området.

I Ydre Nordhavn er de nautiske forudsætninger rigtigt gode, eksempelvis vanddybden og enkel indsejling. Dette betyder, at CMP kan tage imod endnu større skibe i fremtiden. Det er bl.a. væsentligt for kunderne, at de har så stor fleksibilitet som muligt når de designer services og optimerer deres flåde.

Ydre Nordhavn vinder på flere fronter
En havn bør befinde sig så tæt på den transporterede vares slutbruger som muligt, så havet benyttes mest mulig som transportvej.

"København er den ideelle kombination af disse grundlæggende behov. At etablere containerterminalen i Ydre Nordhavn ser vi samlet set som den absolut bedste løsning ud fra økonomiske og nautiske grunde," siger CEO Johan Röstin, Copenhagen Malmö Port.

Den nye terminal vil i øget grad være automatiseret. Dermed kan flere containere håndteres pr. time og arealerne udnyttes bedre.

"Servicegraden er helt afgørende for hvor attraktiv en terminal anses for at være. Dette her giver os mulighed for at skabe en moderne og effektiv terminal med de bedste teknologiske løsninger. CMP kan yde bedre og dybere integration med kunderne og i det hele taget sørge for, at CMP er den mest optimale partner for såvel transportører som rederier," afslutter Johan Röstin.

Den nye terminal forventes taget i drift i 2020.



Kilde: Copenhagen Malmö Port
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157