23948sdkhjf

Nu skal skibsfarten skrue ned for CO2

Skibsfartens bidrag til FN’s globale klimaaftale er højt på dagsordenen i IMO’s miljøkomité, MEPC, i denne uge

Der er en hel del på spil for kloden og danske rederier, når miljøkomitéen under FN's Søfartsorganisation, IMO, holder møde i London i denne uge.

Går det, som Danmarks Rederiforening håber, vedtager medlemslandene både en tidsplan for CO2-begrænsninger for maritim transport og et krav om mindre svovl i skibsbrændstof. Det siger chefkonsulent Jesper Stubkjær.

"Det er et afgørende møde, som tegner til at blive endnu en milepæl med hensyn til skibsfartens udledninger," mener han.

IMO har diskuteret CO2-reduktioner i årevis. Hidtil har hverken skibe eller fly været omfattet af FN's klimaaftaler om at skære i udslippet af drivhusgas.

"Men i lyset af Paris-aftalen og de klare mål, verdenssamfundet har sat for at reducere de globale udslip, er presset maksimalt på de sektorer, der endnu ikke er underlagt tilstrækkelig regulering. Skibsfarten er en af dem – luftfarten har netop vist, at det er muligt at lave international regulering," siger Jesper Stubkjær.

Han henviser til, at verdens lande i luftfartsorganisationen ICAO for nylig indgik en aftale for fremtidens passagerfly. Den siger, at CO2-udledningen fra fly i 2035 skal være nede på 2020-niveauet.

"Spørgsmålet er, om den er tilstrækkelig. Men de har i hvert fald vist klar vilje til at begrænse emissionerne," siger Jesper Stubkjær.

Skibsfarten skal gøre noget tilsvarende, mener danske redere.

"Der skal besluttes en ambitiøs tidsplan om skibsfartens bidrag til de globale reduktioner. Jo hurtigere vi kommer i gang, jo bedre er muligheden for at leve op til aftalen," siger Jesper Stubkjær og fortsætter:

"De internationale rederiforeninger står sammen om dette budskab, og det sender et enormt stærkt signal til dette møde."

IMO skal også beslutte, hvornår skibe skal bruge brændstof, der højst indeholder 0,5 procent svovl mod nu 3,5 procent. Der er to årstal på bordet: 2020 og 2025.

Der er også lavet to undersøgelser for at klarlægge, om der er svovlfattig bunkerfuel nok til alle skibe i 2020, hvis kravet vedtages. IMO's egen undersøgelse siger ja, mens en anden siger nej. Det betyder risiko for, at beslutningen udskydes.

"Vi håber meget på en beslutning. Hvis kravet ender med at træde i kraft i 2020, er der meget kort tid – både til at omstille sig og sikre en effektiv håndhævelse af kravene via IMO," siger Stubkjær.

Også Sara Røpke, kontorchef i Miljøstyrelsen og delegationsleder på IMO-mødet, håber på en afgørelse.

"Det er helt åbent, hvad der kommer til at ske. Vi frygter, at beslutningen udskydes, fordi det alternative studie skaber for meget usikkerhed," siger hun og tilføjer:

"Vi håber, der bliver taget en beslutning, og vi håber, det bliver fra 2020. Mødet kan også beslutte, at årstallet skal være 2025. Men så er der i det mindste truffet en beslutning, man kan handle efter. Det er meget vigtigt for erhvervet."

Endelig ligger der forslag om at gøre Nordsøen og Østersøen til miljøzoner, hvor skibe, bygget efter 2021, skal reducere skorstenens udledning af kvælstofilter - NOx'er - med 75 procent.

Reglerne gælder allerede ved Nordamerikas kyster. NO'xer er skadelige for både sundhed og miljø.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11