23948sdkhjf

Søsætter studie af ubemandede skibe

Nu sætter Søfartsstyrelsen sammen med DTU gang i et forstudie af autonome skibe. Målet er et fælles vidensniveau og indledende rammer for så udviklingen og brugen af de førerløse fartøjer
Teknologien for ubemandede skibe kommer, men hvor, hvornår og i hvilket omfang vides endnu ikke præcist. Nu tager Søfartsstyrelsen sammen med DTU et skridt i den rigtige retning med et forstudie om autonome skibe.

Det planlagte forstudie vil blive afviklet under DTU’s projekt for forskningsbaseret maritim rådgivning, der er finansieret af Den Danske Maritime Fond.

Forstudiet skal sikre, at vi har en dansk definition af, hvad begrebet egentligt dækker over, samt foreslå, hvordan man kan udarbejde nyttige, funktionsduelige projekter, som kan bidrage både teknologisk og økonomisk til sektoren.

Søfartsstyrelsen ønsker at gennemføre et bredt samarbejdsprojekt om udviklingen af ubemandede skibe, som er baseret på styrkepositioner i Det Blå Danmark inden for rederidrift, sikkerhed og miljø, energieffektivitet, teknologiudvikling og maritime kompetencer.

Det Blå Danmarks styrkepositioner
Visionen om førerløse eller autonome skibe er ikke ny. Men nu har udviklingen af især softwaresystemer med stor datakraft samt udviklingen inden for robotteknologi og selvkørende biler gjort det førerløse skib højaktuelt.

Autonome skibe har stort potentiale både i forhold til automatisering af skibsoperationer, reducering af omkostningerne til skibsdriften, en mere sikker og pålidelig operation af skibe samt en øget energieffektivitet. Dette er alle væsentlige faktorer, hvor Det Blå Danmark kan anvende sine styrkepositioner inden for ny teknologi og kan medvirke til at opnå konkurrencemæssige fordele.

Der er allerede gennemført flere projekter om autonome skibe som for eksempel det EU-finansierede MUNIN-projekt og indtil flere projekter drevet af industrien i f.eks. Finland. Pt. har Norge og England oprettet hver deres eget samarbejdsforum med deltagelse af en række partnere fra myndigheder og industrien. Norge har netop lanceret et testområde ved Trondheim for autonome skibe.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.235