23948sdkhjf

RAL giver færre medarbejdere bedre muligheder

Bemandingen bliver mindre. Til gegæld betyder nye skibe bedre uddannelsesmuligheder for Royal Arctic Lines personale
Royal Arctic Lines (RAL) samarbejde med islandske Eimskip får betydning for flådesammensætning og bemandingen. Det oplyser Royal Arctic Line i en pressemeddelelse

Med Eimskip afløses to af RALs ældre skibe af det samarbejde, de to rederier har. Dette ventes at ske i juli 2019. Samtidig opgraderes Royal Arctic Line’s bygdeskibe, og der skal bruges to nye skibe i Uummannaq og Upernavik, hvor rederiet i dag benytter fremmede skibe i en del af året. Desuden erstattes Johanna Kristina i Østgrønland.

Ændringe med Eimskip betyder, at der er 16 færre medarbejdere.

Bedre uddannelsesmuligheder for grønlandsk personale
Til gengæld betyder det ifølge RAL også, at der er op til 48 stillinger i grønlandsk kystfart, hvor der er mulighed for at udvikle det grønlandske maritimt personale, som der ikke er i dag, da de nuværende skibe enten ikke er RALs eller ikke er i en stand, hvor de bruges til at udvikle maritimt personale.

- Med et større fokus på opgradering af kystfarten og behovet for yderligere dobbeltsprogede i kystsejladsen vil der være gode muligheder for folk i Grønland som ønsker at uddanne sig indenfor søfart, skriver RAL i pressemeddelelsen.

RAL har i dag 172 på Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) ordning. Af disse bor 142 i Danmark, 23 i Grønland, 6 i Færøerne og 1 i Sverige. 82 procent af besætningerne bor altså i Danmark i dag.

De nye skibe har også stillinger
RAL understreger også, at der er beskæftigelsesmuligheder for søfolk på de nye skibe. Dette vil selvfølgelig være på samme vilkår som andre internationale operatører i rederiets konkurrenceområde.

- Med et samarbejde kan man tilbyde endnu bedre uddannelsespladser. Endelig er ethvert samarbejde på tværs af landegrænser også en mulighed for at tilbyde mere internationalt orienterede elevpladser, også på land, og det er en fase vi prioriterer højt i de næste faser af Eimskip og øvrige samarbejder. Det vil betyde bedre elevuddannelser indenfor shipping og administration, udvekslingsmuligheder og indsigt i hvordan andre gør, lyder det fra rederiet.

Kilde: Royal Arctic Line
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094