Ny ordre til Karstensens Skibsværft
Skagen-værftet skal ombygge en norsk trawler
"Den har fungeret som trawler, og nu skal den ombygges til notbåd. Vi skal have nogle flere spil ombord, nothaler, notkran og så videre," forklarer ejer af Karstensens Skibsværft, Knud Degn Karstensen.
Fartøjet kommet til Skagen lige efter nytår, og herefter er værftet klar til at gå i gang med ombygningen.
"Vi skal bruge cirka to måneder, og der ligger formentlig omkring 10.000 mandskabstimer i det," udtaler Knud Degn Karstensen.
’Havstål’ blev bygget og designet på Vaagland Båtbyggeri og leveret i 2008. Fartøjet er 27 meter langt, er 9 meter bredt og har en vægt på 317 DWT.