Ny CFO i A.P. Møller Holding
Og det blev en af Mærsk-gruppens gamle drenge
Martin Larsen har været i Mærsk siden 2003 i forskellige finansielle positioner, herunder har han været CFO i Maersk Supply Services, Head of Corporate Treasury og Head of Funding i Mærsk-gruppen.
Siden 2015 har Martin Larsen holdt positionen som ’Head of Financial Planning Performance and Analysis’ i Mærsk-gruppen. Dvs. han har været ansvarlig for Mærsks program for allokering af kapital.