Stena Line skød over målet
Færgetrafikken på ruterne Frederikshavn-Göteborg og Grenå-Varberg var større end forventet denne sommer
”Vi har haft en stærk udvikling på ruterne igennem flere år, og begge ruter er tilbage på sporet med et højt trafikniveau for højsommeren 2016, hvilket understreger, at Sverige er en meget populær destination for danskerne og vice versa,” siger Magnus Hallberg, linjechef for Stena Lines ruter mellem Danmark og Sverige.
Med til historien hører, at færgetrafikken mellem Danmark og Sverige sidste sommer blev påvirket af, at tankskibet ’Ternvind’ en julinat kolliderede med 'Stena Jutlandica' , så færgen blev sat ud af spil i en periode. En del af færgetrafikken blev dengang flyttet fra ruten Frederikshavn-Göteborg til ruten Grenå-Varberg. Væksten i sommeren 2016 betyder dog, at færgetrafikken nu er tilbage på niveau med sommeren 2014 og endda en smule højere.