23948sdkhjf

Skagen Havn vil vækste på landevejen

Skagen vækster, og det vil havnen gerne fortsætte med at gøre. Men det kræver ikke kun investeringer på selve havnen, men i høj grad også i baglandet. Ikke mindst den i perioder (særligt sommerdage) stærkt belastede landevej mod Frederikshavn. Og herunder vurderes særligt strækningen mellem Aalbæk og Skagen at udgøreen hæmsko for fortsat vækst og beskæftigelse. Den udfordring fik mandag Folketingsmedlem Christina Egelund (LA) til at slå vejen forbi Skagen Havn for at se nærmere på forholdene.

Mandag eftermiddag bød havnedirektør Willy Hansen velkommen på Skagen Havn til Christina Egelund, der sidder i folketinget for Liberal Alliance i Nordjylland. Hun var i Skagen for at høre mere om den succes og udvikling erhvervslivet i Skagen oplever i disse år. Men endnu vigtigere – hun var i Skagen for at lytte til, hvordan fortsat vækst er hæmmet af, at udvidelsen af hovedvejen mellem Aalbæk og Skagen aldrig er blevet færdiggjort.

Meget lærerigt besøg

”Det er utrolig lærerigt for mig at komme ud og mærke, hvordan Skagens lokale erhvervsliv har fuld damp på kedlerne og skaber vækst og arbejdspladser i Nordjylland”, siger Christina Egelund og fortsætter:

”Den virke-lyst skal bakkes op, og vi må nu kigge nærmere på, hvordan vi kan støtte væksten og om der er mulighed for at gennemføre de forholdsvis beskedne investeringer i baggrundsinfrastruktur, som man lokalt peger på som vitalt for yderligere vækst.”

Det viser, at folketingsmedlemmet lytter, for det klare budskab fra de lokale virksomheder lyder, at udvidel-sen af hovedvejen fra 2-sporet til 2+1-sporet vil frigøre et økonomisk vækstpotentiale, fordi den nuværende smalle vej er en reel hindring for deres vækstmuligheder. Den lange transporttid koster dem penge og lægger en dæmper på deres mulighed for at afsætte varer.

Havnedirektør Willy Hansen forklarer:

”Hovedvejen er den eneste mulighed for transport ad landjord til og fra Skagen. Om sommeren kører der mindst 12.000 køretøjer i døgnet på strækningen. Ved trængsel kan virksomheder og borgere ikke benytte en anden vej. En relativt lille investering i en vejudvidelse på cirka 60 mio. kr. vil være et værdifuldt og konkret bidrag til vækst og beskæftigelse i en kommune i ”vandkantsDanmark."

Kilde: Skagen Havn
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.171