Underleverandører nervøse for Maersks olie-exit
Trækker Maersk stikket på olieforretningen får det store konsekvenser for den danske underleverandørindustri, hvor mange har lagt sig op ad giganten
- Når man har samarbejdet med Mærsk i over 22 år, som vi har, så er det svært at forestille sig, at vi ikke skal samarbejde med dem. Skulle der komme et andet selskab ind, så skal vi begynde forfra med at genskabe forbindelser, og det bliver sgu nok svært, siger Jens Peter Thomsen, der er administrerende direktør i Ocean Team, til Børsen.
Det Esbjerg-baserede firma vedligeholder olieplatforme og er underleverandør til Mærsk. Det er blot et af flere selskaber, avisen har været i kontakt med, der ser Maersk Oil som den store drivkraft for underleverandørenes muligheder i Nordsøen.