23948sdkhjf

Nystiftet rederi i dialog med Færgen

Det kan gå hen og blive rederiet Færgen, der kommer til at stå for besejlingen på Ærøexpressens rute mellem Marstal og Rudkøbing
Nystiftede Ærøexpressen kommer muligvis ikke selv til at stå for driften mellem Langeland og Ærø. Det skriver fyens.dk.

Rederiet har ganske vist aftaler i hus med Langeland og Ærø kommuner og planer for en katamaranfærge, men er nu i dialog med rederiet Færgen omkring driften af ruten. Dog understreger Ærøexpressens formand Christian Holm overfor avisen, at der ikke foreligger nogen aftale.

Fra rederiet Færgen lyder der positive toner fra kommerciel Jørgen Jensen:

- Vi tilbyder det, vi er vant til at foretage os. Og det er at foretage operationer med færger og sejle fra A til B. Den del kunne vi godt være interesseret i at byde ind med, siger han til fyens.dk.

Ærøexpressen blev formelt stiftet på Ærø den 17. juni 2016. Rederiet har designet en hurtiggående katamaranfærge og arbejder på at indgå aftaler omkring byggeri af færgen.

Langeland Kommune har netop sagt god for rederiet kan anløbe havnen i Rudkøbing. På Ærø er der tilsvarende tilsagn om adgang til Marstals havn.


Kilde: Fyens.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.107