23948sdkhjf

To ny skibe på vej til Sirius Shipping

NYBYGNING: Sirius Shipping følger nu efter sine svenske kolleger til AVIC Dingheng efter ny produkt- og kemikalietank-tonnage.
Det svenske produkttank-rederi Sirius Shipping, som opererer flåden i Dansk Internationalt Skibsregister, har placeret en ordre på to 8.000-tonnere hos det kinesiske værft AVIC Dingheng Shipyard.

De to 1A-isforstærkede produkt- og kemikalietankskibe skal leveres i 2018. Ud over at de derfor skal kunne opfylde Tier III-kravene om NOx-reducering, integreres der ydermere også en række energioptimerende teknologier i skibene.

Det drejer sig først og fremmest om et optimeret skrog og kombineret propeller- og rorarrangement. Skibene leveres som såkaldt LNG-ready, altså med et valg af hovedmaskineri og et generalarrangement, der er forberedt til en senere overgang til at kunne anvende LNG som bunker.

Mange svenske tank-ordrer hos AVIC

De to nybygninger får en kapacitet på 9.500 kbm. og et hovedmaskineri bestående af en kompakt low speed Man Diesel 6S35 ME-B 9,5. Designet er udført af svenske FKAB sammen med AVIC-værftet. I øvrigt et værft, der i øjeblikket er storleverandør af netop denne type af nybygninger til svenske rederinteresser.

Det er således også AVIC Dingheng Shipyard, som i øjeblikket leverer Terntanks nye serie af skibe, og som også har ordre på produkt- og kemikalietankskibe i samme størrelsessegment til Furetank, Alvtank og Thun Tankers.

Læs også:
Wärtsilä får endnu en LNG-bunkerskibs-ordre til Sirius Rederi-offspin
Sirius Rederi og partnere klar til at søsætte Europa-premiereprojekt
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.515