Maersk Drillings nye borerig navngivet og klar til arbejde
”Maersk Highlander”, Maersk Drillings nyeste borerig, begynder snart arbejdet i Culzean-feltet i den britiske sektor af Nordsøen
Nu påbegynder den snart arbejdet i Culzean gasfeltet i Nordøsen, britisk sektor, for Maersk Oil, BP og JX Nippon.
"Denne rig var hverken en del af vores oprindelige vækstplaner, eller vores fra start. Men muligheden for at anskaffe denne rig og føje den til vores flåde var oplagt, da den kom med en langvarig kontrakt med en velkendt kunde og partnere," udtalte Maersk Drillings CEO, Claus V. Hemmingsen, i forbindelse med navngivningsceremonien ifølge Rigzone.com.
’Maersk Highlander’ blev sammen med en femårs-kontrakt på opgaven overtaget af Maersk Drilling for 190 mio. dollars, og den samlede værdi af opgaven estimeres til at lyde på 420 mio. dollars, inklusive en såkaldt mobiliseringskompensation på ni mio. dollars.
Riggen er tegnet af selskabet Friede & Goldman som en JU2000E-rig, der kan operere ned til 400 fods vanddybde og 30.000 i boredybde under højt tryk. Besætningen anslås til cirka 150 personer.