23948sdkhjf

HH Ferries inddrager OSK i el-færgeprojekt på Øresund

ALTERNATIV BUNKER: Projektledelse og udarbejdelse af specifikationer m.v. i forhold til ombygning af Øresundsfærger til rene el-færger skal udføres af OSK-Shiptech.
OSK-Shiptech skal være rådgivere for HH Ferries under ombygningen af to færger til ren eldrift. Opgaven for den danske rådgivende skibsingeniør-virksomhed indbefatter projektanalyser og tekniske specifikationer.

Herudover lyder opgaven også på den overordnede projektledelse samt udarbejdelse af specifikationer til udbudsprocessen forud for ombygningsopgaverne, som for hele el-delens vedkommende er lagt i hænderne på ABB.

HH Ferries vil inden for de kommende to år realisere deres tidligere ejer, Scandlines’, planer om ren eldrift på overfarten over Øresund mellem Helsingør og Helsingborg. I første omgang ombygges to af rutens fire dieselelektriske færger, ’Tycho Brahe’ og ’Aurora af Helsingborg’.

Disse to færger får allerede ved den kommende planlagte dokning retrofittet dele af det nødvendige udstyr i sidste halvdel af i år, mens selve batteriinstallationen først finder sted næste år. Ud over det tætte samarbejde med ABB deltager også de lokale elforsyningsselskaber på begge side af sundet, henholdsvis Forsyning Helsingør og Öresundskraft.

Kilde: OSK-Shiptech

Læs også:
ABB fik ordre på strømanlæg til HH Ferries
HH Ferries realiserer visionen om ren eldrift mellem Helsingør og Helsingborg
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11