23948sdkhjf

Mærsk klar til at øge og ændre Panama-trafik

Åbningen af Panamakanalens nye slusesystem betyder sandsynligvis, at Maersk Line sender flere fartøjer og services via smutvejen mellem Atlanterhavet og Stillehavet.
Maersk Line er en af Panamakanalens største kunder, og rederiet hilser udvidelsen af den vigtige kanals slusesystem velkommen.

”Som kunde gennem lang tid hilser Maersk Line udvidelsen af Panamakanalen velkommen. Vi ser frem til at se vores store fartøjer passere gennem de nye sluser. Det er en meget positiv udvikling for handel, Panama og regionen, og naturligvis for de selskaber, der benytter denne vigtige korridor hver dag,” udtaler Søren Toft, CEO, Maersk Line.

”Udvidelsen giver os flere muligheder, først og fremmest i vores ruter fra Asien til Sydamerika og fra Asien til USA's østkyst. Sandsynligvis vil Maersk Line benytte den udvidede Panamakanal mere og tilpasse en eller flere services med store fartøjer, så de sejer via de nye sluser,” udtaler Anders Boenaes, head of Network, Maersk Line.

I 2016 ventes Maersk Lines fartøjer at sejle via kanalen mere end 400 gange og transportere over 400.000 containere.

Udvidelsen fordobler Panamakanalens kapacitet og giver større fartøjer mulighed for adgang, såsom de såkaldte new panamax-fartøjer, der har en kapacitet på 14.000 TEU containere mod de tidligere panamax-fartøjer med en kapacitet på 5.000 TEU containere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094