Danske Færger rejste tvivl om havnetid og levering af ny ro/pax-færge
FÆRGEUDBUD: Ingen standby efter klager over Mols-Liniens bud på den bornholmske færgebetjening. Af 15 punkter rejste Danske Færger bl.a. tvivl om tunaround og levering af ny Køge-færge.
Danske Færger har med deres ophav en lang historie på Bornholm og i Rønne. I den kommende kontrakt fra 2018 er det Kattegat-rederiet Mols-Linien, der tager over. Foto: paxpix - maritime photography
Af Søren L. Hviid
Det stod for nyligt klart, at Danske Færgers indsigelse rettet imod en række punkter i Mols-Liniens vindende tilbud på færgebetjeningskontrakten til Bornholm fra 2018 ikke får opsættende virkning.
Med andre ord kan udbyderen, Transport- og Bygningsministeret, sammen med Mols-Linien nu fortsætte forløbet, der rummer en række snarlige vigtige deadlines. Ikke mindst for de indledende øvelser i forhold til sikring af den krævede tonnage til kontraktstart 1. september 2018, der formelt blev stadfæstet med en underskrift mellem de to parter i dag tirsdag.
Danske Færger, der er den nuværende operatør og koncessionsholder, har som det eneste andet rederi ud over Mols-Linien budt på den kommende nye kontrakt. I forhold til tidligere udbud af den samfundsbegrundede færgebetjening, aktuelt med et årligt statstilskud på mere end 300 mio. kroner, er der denne gang to væsentlige forskelle.
Opsættende virkning afvist
Dels er der tale om en forlænget periode på ti år med option for yderligere to år. Og dels har de to rederier skullet konkurrere om den størst mulige reduktion af de maksimale gennemsnitspriser, hvor det tidligere har handlet om størrelsen på det årlige statstilskud. Mols-Linien bød ind med en reduktion på 51,15 procent mod Danske Færgers bud på 44,15 procent.
Danske Færger fremsatte i alt 16 punkter til Klagenævnet for Udbud i forhold til Mols-Liniens tilbud. 15 konkrete samt et 16., som i juratermer var en påstand om, at klagen skulle have opsættende virkning. Altså skulle sætte processen på standby indtil Klagenævnet for Udbud havde truffet sin endelige afgørelse, hvilket Kammeradvokaten på vegne af Transport- og Bygningsministeret altså afviste.
Laster kun over agterskibet
Danske Færger rejste bl.a. tvivl om, hvorvidt Mols-Linien er i stand til at foretage en havne-turnaround i højsæsonen med fuld belægning på de 40 minutter, begge operatører specificerer i deres tilbud for at kunne opfylde frekvens- og kapacitetskravene i kontrakten.
Konkret påpeges det, at Mols-Liniens 112 meter InCat-hurtigfærge, modsat Danske Færgers 112 meter Austal-hurtigfærge med drive-through-vogndæk, alene laster og losser over agterenden. Det betyder, at Mols-Linien skal svaje forud for begge havneanløb. I den nuværende operation på Kattegat kan Mols-Linien vende 112 meter InCat-hurtigfærgerne på ned til 20 minutter på de travle afgange. Dog er kapacitetsudnyttelsen formentligt endnu større mellem Ystad og Rønne på de travleste højsæsondage.
Bovthrustere mindsker farten
Der blev ligeledes rejst tvivl om, hvorvidt den retrofit af bovthrustere i de to hurtigfærger, Mols-Linien byder ind med for at forbedre deres havnemanøvreevner, vil betyde, at færgerne ikke har det nødvendige fartpotentiale til at indhente forsinkelser.
Et andet af de 15 klagepunkter, der blev rejst, er, hvorvidt Mols-Linien er i stand til at stille med en nybygget ro/pax-færge til Rønne-Køge-ruten til kontraktstarten. I den udgave af Mols-Liniens tilbud, som kan indhentes ved aktindsigt, er alle oplysninger, der kan identificere, hvor ro/pax-færgen skal bygges, blevet streget ud.
I klagen påpeges det derfor, at der formodes at være tale om enten et kinesisk eller et tyrkisk værft. Danske Færger rejste derfor tvivl om, om værfter i de to lande er i stand til at levere en nybygning i tide inden kontraktstart.
Kinesiske og tyrkiske referencer
Ifølge Søfarts egne opgørelser er der indtil nu kun blevet leveret to ro/pax-nybygninger fra Kina til vestlig/skandinavisk drift, begge i 2003 og med henholdsvis 27 og 40 måneder fra kølstrækning til levering. Samme værft har p.t. to lignende ro/pax-færger under bygning, bestilt Q3 2014 og Q2 2015 til samme reder, og til levering i henholdsvis januar 2017 og september 2018. Endelig kontraherede Stena Line april i år fire ro/pax-færger i Kina til levering gennem 2019 og 2020.
Tyrkiet er først i de seneste år begyndt at bygge færger til Nordeuropa, efter alene at have leveret skrog. Indtil nu er der dog kun tale om mindre dobbeltendere til Norge samt en serie endnu ikke leverede færger af samme type til Estland.
Det Tuzla-baserede værft Sedef Gemi Endustries skal dog senere i år levere de hidtil største tyrkiskbyggede ro/pax-færger til en vestlig kunde; to dual-fuel-drevne færger til canadiske Seaspan Ferries. Disse nybygninger er af sammenlignelig størrelse med den ro/pax-færge, Mols-Linien er i markedet efter.
Transport- og Bygningsministeret har rådført sig med den rådgivende skibsingeniørvirksomhed OSK Shiptech i forhold til tonnagespørgsmålene i de to indkomne tilbud.
Læs også:
Aarhus-rederiet Mols-Linien en realitet på Bornholms livliner fra 2018
Mols-Linien vs. Danske Færger - endelig afgørelse om Bornholmerudbuddet klar i næste måned
