23948sdkhjf

Forsvarsminister besøger Absalon ud for Afrikas Horn

Den nye forsvarsminister, Peter Christensen, besøger i disse dage det danske støtteskib Absalon, der udgør det danske flådebidrag ud for Afrikas Horn.

Absalon vil frem til 22. december 2015 bidrage til NATO’s Operation Ocean Shield, der med succes har lagt en dæmper på pirateriet ud for Somalia, som har været til stor gene for den internationale skibsfart. Siden 2012 har der ikke været et succesfuldt piratangreb på skibsfarten ud for Afrikas Horn, og det glæder forsvarsministeren.

”Vores udsendte bidrager til en mere sikker verden. Der er ingen tvivl om, at havet ud for Afrikas Horn i dag er markant sikrere at sejle i for søfolk og andre sejlende, end det var for blot få år siden. Det skyldes blandt andet vores udsendte soldater og samarbejdet med skibsfarten,” siger han ifølge Danmarks Rederiforening.

Under besøget får Peter Christensen lejlighed til at opleve hverdagen for besætningen om bord på Absalon samt drøfte udviklingen i pirateriet og den generelle maritime sikkerhedssituation i regionen. Derudover mødes forsvarsministeren blandt andet med den danske landechef for Seychellerne ved EU’s civile kapacitetsopbygningsmission på Afrikas Horn, EUCAP NESTOR.

Kilde: Danmarks Rederiforening
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078