23948sdkhjf

Mindre drop i Q3 for Wärtsilä Marine Solution

Wärtsilä Marine Solution måtte i tredje kvartal notere et 12 procents drop i omsætningen, sammenlignet med samme periode sidste år. Tredje kvartal endte således på 407 mio. euro mod 463 mio. i 2014.

På trods af dette har erhvervelsen af L-3 Marine Systems International december 2014, bestående af elektroniske produkter fra bl.a. SAM Electronics og Lyngsø Marine, dog udviklet sig positivt, meddeler Wärtsilä i en pressemeddelelse.

Segmentvist i Wärtsilä Marine Solutions portefølje udgjorde gastank-relaterede produkter 37 procent af ordreindtaget. Næststørste segment er konventionelle handelsskibe, som stod for 21 procent, mens færge- og krydstogtområdet udgjorde 16 procent.

Den øvrige del af forretningen er i de seneste tre måneder blevet udgjort af specialskibs-, søværns- og offshore-segmenterne med henholdsvis 16, 9, 6 og 5 procent, hvilket efterlader 7 procent til øvrige dele af markedet.

Wärtsilä vurderer, at markedet for salg til nybygninger fortsat er udfordrende, da det fortsat er påvirket af overkapacitet. Gas-segmentet forventes dog at forblive på det nuværende, normaliserede niveau, mens særligt krydstogtmarkedet har gode takter, drevet af en stadig større efterspørgsel på tonnage til de asiatiske markeder.

Kilde: Wärtsilä
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078