23948sdkhjf

Direktør for Hanstholm Havn skifter til Grenaa Havn

Direktøren for Hanstholm Havn, Henrik Carstensen, fratræder øjeblikkeligt sin stilling for i stedet at tiltræde som adm. direktør for Grenå Havn A/S, hvor han skal afløse tidligere havnedirektør Henning Laursen, der tidligere i år måtte fratræde på grund af sygdom.  
 
Henrik Carstensen blev ansat tilbage i november 2014 og tiltrådte i marts 2015 som havnedirektør for Hanstholm Havn, hvor han fik opgaven med at eksekvere en ambitiøs vækstplan for at vende flere års negativ udvikling i den nordvestjyske havn. Og det arbejde fortsætter ifølge bestyrelsesformanden for Hanstholm Havn, Martin Vestergaard, ufortrødent. 
 
Hos havnen er der forståelse for beslutningen og egen god tro på fremtiden uanset: ”Driften og økonomien i den eksisterende havn udvikler sig godt, og vi kan se frem til at afslutte et særdeles tilfredsstillende år. Henrik Carstensens fratrædelse får ingen betydning for den forventning. Derfor fastholder vi naturligvis også planerne om tocifrede millioninvesteringer i den eksisterende havn allerede i 2016 - både for at øge landingerne af fisk og styrke serviceindustrien,” pointerer bestyrelsesformand Martin Vestergaard.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078