Testforløb af nye danske søværns-helikoptere indledt
Torsdag den 22. oktober afleverede Lockheed Martin den første af ni danske Seahawk-helikoptere til den amerikanske flåde. Helikopterne bliver nu testet grundigt, før de i foråret 2016 ankommer til Danmark.
”Det er intet mindre end en historisk milepæl, vi nu har nået, sagde chefen for Flyverstaben i Værnsfælles Forsvarskommando, generalmajor M.A.L.T. Nielsen.
Ordene faldt, da han, sammen med kolleger fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, på vegne af det danske forsvar modtog den første af ni danske MH-60R Seahawk-helikoptere. Sikorsky-helikopterne har nu fået installeret det sidste ekstraudstyr på Lockheed Martins anlæg i Owego i staten New York, og det var her, arrangementet foregik under højtidelig stemning. Det skriver Forsvaret på deres hjemmeside.
De ni Seahawk-helikoptere er længe ventede og skal afløse de skibsbårne Lynx-helikoptere, der nu har tjent Forsvaret i 35 år og stadig løser opgaver i luften for den maritime del af Forsvaret.
Selvom de første helikoptere nu skal i luften, går der et stykke tid, før medarbejderne fra Flyvevåbnet og Søværnets personel på de sejlende enheder kommer til at nyde godt af det nye udstyr.
Først skal helikopterne igennem et længere testforløb hos den amerikanske flåde, der har fløjet Seahawk siden midten af 1980'erne. Helikopterne ankommer drypvis til Danmark over de næste tre år. De første tre forventes at lande i Karup i maj 2016. Samtidigt er Søværnet i fuld gang med arbejdet med at ombygge de skibe, der skal kunne bære den nye helikoptertype i Nordatlanten.
Kilde: Forsvaret/Lars Skjoldan