Kraftig hurricane sendte panamax-bulker til forlis ved Manzanillo
Desværre for 'Los Llanitos' er det klippekyst, den er landet på, så bulkeren er godt og grundigt ved at blive til et totalforlis, idet den er ved at brække over i to. Det betyder også, at der er betydelig fare for udslip af fuelolier mv. fra den forulykkede bulker. Sent mandag var der dog ifølge de mexicanske miljømyndigheder (PROFERA) kun sluppet små mængder olie ud af skibet.
Det meste af skibets besætning på 27 mand blev evakueret med helikopter, mens de resterende otte mand blev tilbage for at bistå med evt. bjærgningsoperation – der dog efter skibets knæk foran for to-lugen synes usandsynligt at kunne gennemføre umiddelbart. Skibet er bygget i 1993 i Japan og ejes af rederiet Naviera Para Mineral.
Kilde: PROFERA