23948sdkhjf

GTT, CMA CGM og DNV GL med turbine-fremdrevet mega containerskib

GTT, CMA CGM (og deres datterselskab CMA Ships) har netop offentliggjort et teknisk og feasibility-study for et mega containerskib - the Piston Engine Room Free Efficient Containership PERFECt. Koncept-fartøjet sejler på LNG med en kombineret gas- og damp-turbine og er elektrisk fremdrevet. Den nye konfiguration har resulteret i, at partnerne kunne finde og analysere et fremdriftskoncept, som potentielt er mere effektivt, mere fleksibelt og mere miljøvenligt end det containerskibsdesign, som er base for de nuværende 20.000 TEU ULCV'ere med totakts-dieselmotorer, skriver DNV GL i en pressemeddelelse.

”Shippingbranchen har erkendt, at LNG giver mulighed for at implementere nye fremdrifts-koncepter, som man kan se ved PERFECt-designet, der kan forøge et fartøjs effektivitet og reducere brændstofforbruget, og dermed være kommercielt interessante. Jeg er overbevist om, at LNG vil vinde indpas som brændstof i skibe i løbet af de næste år,” siger Remi Eriksen, group president og CEO for DNV GL.

Det nye koncept vil kunne øge brændstofudnyttelsen fra de max. 52 procent set i konventionelle diesel-motorer, til 60 procent. Blandt yderligere fordele nævnes pladsbesparelser, som giver mulighed for større godsmængder i skibene, og frihed i placeringen af de gensets, der indgår i det elektrisk baserede maskineri, som igen også betyder større frihed i forhold til skibets generalarrangement. De mere simple og mere robuste gasturbiner i forhold til konventionelle forbrændingsmotorer nævnes ligeledes såvel som deraf følgende potentielle besparelser på mandskab.

Kilde: DNV GL

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111