CT Offshore skal lave kabelarbejde på ny Walney-møllepark
CT Offshore, der i dag er en del af A2Sea-gruppen, skal installere undersøiske kabler på den udvidelsesetape af Walney Offshore Wind Farm havmøllepark, som i den kommende tid skal finde sted i farvandet 10 sømil ud for den britiske østkyst.
”Dette er en meget vigtig kontrakt for CT Offshore. Vi er samtidigt stolte af at blive valgt til et så vigtigt projekt. Vi ser det som en stor anerkendelse af vores erfarne medarbejdere, både til søs og i landorganisationen, og det demonstrerer, at CT Offshore er en anerkendt aktør inden for vores speciale med undersøiske kabler,” siger Jens Frederik Hansen, bestyrelsesformand i CT Offshore og CEO i A2Sea.
Kontrakten indbefatter installation af 87 interne kabelforbindelser på parken, som ejes i et joint venture mellem Dong Energy og Walney Extension Offshore Wind Farm. Projekter lægger yderligere 660 MW til de 367 MW, Walney Offshore Wind Farm allerede har kapacitet til.
CT Offshore skal påbegynde arbejdet i foråret 2017 med rederiets specialskib 'Sia'. Basehavnen er ifølge CT Offshore endnu ikke fastlagt.
Kilde: CT Offshore/A2Sea