23948sdkhjf

F-16 fly bjærges på 18 meters dybde ud for Rømø

Dykkere er mandag nede i 18 meters dybde på et 200x600 meter areal for at finde vragdele fra det F-16-fly, der forulykkede i sidste uge i et kontrolleret styrt. Et styrt, hvorunder piloten skød sig ud i sikkerhed via sit katapultsæde.

Vragdelene bliver spændt fast til en wire og trækkes op af vandet. Både vinger, halevinge og pilotens sæde blev hentet op søndag, da 11 minedykkere fra Søværnet deltog i bjærgningen ud for Rømø. Miljøskibet Gunnar Seidenfaden står for bjærgningen med en 16 mand stor besætning og 11 dykkere. Søndag aften fortalte han om operationen.

”I dagens løb (søndag. Red.) har vi bjærget to vinger, halevingen, dele af motoren og nogle småstykker. Og så har vi netop hentet pilotens sæde samt taget over cockpittet,” sagde kaptajn Øivind Bach, da arbejdet blev indstillet kl. 18 søndag aften pga. mørke. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Skibet lagde sig til anker for at overnatte, og bjærgningsarbejdet blev genoptaget mandag kl. 06.30. Landingsstellet mangler endnu, og det er vitalt af hensyn til efterforskningen af ulykken, siden netop dette svigtede og var årsag til det kontrollerede styrt.
Vragdelene fra det forulykkede fly ligger på 17-18 meters dybde og er spredt over et areal på 200 gange 600 meter.

Kilde: Fyens Stiftstidende
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078