23948sdkhjf

Ny forretningschef på det maritime område til Udvikling Fyn

Den 47-årige Lars Ahrendtsen bliver fra 1. december forretningschef for Udvikling Fyns maritime område, når han overtager ledelsen og sekretariatsbetjeningen af Fyns Maritime Klynge. De sidste 15 år har Lars Ahrendtsen arbejdet med ledelse og udvikling både i private og offentlige virksomheder. Desuden medbringer han et indgående kendskab til den maritime branche via mere end 20 års ansættelse i branchen, hvor han senest har siddet som administrerende direktør for den statslige lodsvirksomhed DanPilot (2008 – 2014).

Lars Ahrendtsen er uddannet maskinmester fra Svendborg Maskinmesterskole i 1994, og har desuden en intern lederuddannelse fra A.P. Møller samt en Executive CBL fra Henley.

Udvikling Fyn skriver, at man forventer, at Lars Ahrendtsen, sammen med medarbejderne i Udvikling Fyns maritime team, fremadrettet vil skabe gode resultater inden for den maritime branche på Fyn, og at man glæder sig meget til, at han træder ind i stillingen som ny forretningschef.

Kilde: Udvikling Fyn

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095