23948sdkhjf

Skagen Havn vil være Nordeuropas største fiskerihavn

Blot fire måneder efter den seneste udbygning blev officielt indviet, er Skagen Havn klar til en ny udvidelse for at nå målet om at blive Nordeuropas største fiskerihavn.
Arbejdet med etape 3 er indledt. Den nyhed blev præsenteret i Skagen torsdag den 5. november foran over 100 deltagere på en konference om Skagen Havns nye strategi.

Potentialet for vækst er ifølge en pressemeddelelse fra Skagen Havn så stort baseret på havnens geografiske placering og efterspørgslen på areal fra havnens virksomheder, at ejeren, Frederikshavn Kommune, sammen med Skagen Havns bestyrelse og daglige ledelse er klar til at gå i gang:

”Bestyrelsen har gennemført en tilbundsgående analyse af, hvor potentialerne ligger, og hvordan vi udnytter dem bedst. Det gør vi der, hvor vi allerede er stærke. Vi griber fat i de muligheder, vi har, og så handler vi. Det her er ikke blot en strategiplan, det er også afsættet for at sætte gang i processen med henblik på en kommende udvidelse af Skagen Havn etape 3,” siger Birgit S. Hansen, borgmester i Frederikshavn Kommune.

Kilde: Skagen Havn
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078