23948sdkhjf

Stærke brancher vil have samme vilkår som udlandet

Fællessalen på Christiansborg var mandag eftermiddag fyldt med repræsentanter fra de fem såkaldte styrkeområder - fødevarer, søfart, medicin, turisme og energi.

Tanken er, at de fem brancher skal forsøge at udnytte hinandens forcer, og det gjorde de allerede mandag, da de over for de tilstedeværende toppolitikere understregede, at de har behov for at kunne konkurrere på lige fod med udlandet. Det mener de nemlig ikke altid er tilfældet i dag.

”Virksomhederne skal ikke beskyttes, men hvis vi skal vedblive at være en søfartsnation fremadrettet, så er der nogle steder, hvor vi er nødt til at kigge på rammebetingelserne,” sagde Anne H. Steffensen, direktør for Danmarks Rederiforening.

Hun bakkes op af Katia K. Østergaard, direktør for Horesta, som påpegede, at den høje moms i Danmark gør det sværere for hotel- og restaurationsbranchen at drive virksomhed. Mens Flemming Nør-Pedersen, direktør for Landbrug og Fødevarer, havde samme budskab til politikerne.

”Vi er ikke ude på at få særordninger, vi vil bare gerne have samme vilkår som Tyskland, Sverige og Holland. Så skal vi nok klare os,” sagde han.

Kilde: Søfarts journalist på Christiansborg
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093