23948sdkhjf

Bilags- og overforbrugsproblemer øges i Horsens og Vejle havne

I Horsens Erhvervshavn har man valgt at suspendere havnechef Peter Larsen efter dokumenteret bilagssnyd med restaurantregninger, hvor han har erkendt at have skrevet fiktive navne på notaer. Havnebestyrelsen pointerer, at der ikke er tale om de store beløb, og de vil blive tilbagebetalt, men man har ikke fundet anden udvej i sagen end at suspendere havnechefen. Foreløbigt frem til 19. november.
 
I Vejle Havn er det via TV Syds adgang til en revisionsrapport kommet tydeligt frem, at der er brugt betragtelige beløb på rejseomkostninger etc., der løber op i over to mio. kroner. Rejserne er blevet beskrevet som invitationer, mødeindkaldelser, inspektionsture i forbindelse med køb af slæbebåd etc., men ifølge det undersøgende revisionsselskab PWC mangler der dokumentation for sagerne i 83 angivne tilfælde.
 
Den meget lange revisionsrapport omtaler flere tvivlsomme tilfælde af forbrug, der tangerer privatlignende formål, og understreger, at der er væsentlige svagheder i havnens procedurer og interne kontroller på området. Involverede personer i sagerne skulle angiveligt tælle både havnens ansatte og flere kommunalt udnævnte medlemmer af havneudvalget. Rapporten gransker også løn- og biordningsvederlag til enkelte medarbejdere, der vurderes at være ”meget høje”.
 
Kilde: Horsens Havn/TV Syd
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078