23948sdkhjf

Velbesøgt arrangement til "Havnedag for alle"

Mandag den 9. november 2015 blev Hirtshals Havns årlige offentlighedsarrangement "Havnedag for alle" afholdt på Nordsøen i Hirtshals. "Havnedag for alle" har løbende gennem årene fået større tilslutning, og i år var godt 90 gæster mødt op for at høre om Hirtshals Havn i dag, status for landudvidelsen, opstilling af vindmøller, Masterplan 2030-3 og Hirtshals som logistikcenter.

Havnedirektør Jens Kirketerp Jensen fortalte om de anlægsinvesteringer, der er blevet udført eller igangsat i 2015 for at opgradere infrastrukturen i Hirtshals. Det drejer sig om etableringen af en kombiterminal, en indfaldsvej, en landudvidelse og et nødfærgeleje, der tilsammen udgør investeringer i størrelsesorden 180 mio. kroner. Desuden fortalte havnedirektøren, at Hirtshals Havn arbejder på at opstille fire vindmøller på landudvidelsen med en højde på 150 meter. 20 procent af møllerne skal sælges lokalt ifølge VE-loven, og havnen arbejder intenst på at finde en ejerstruktur på de sidste 80 procent, som sikrer en lokal forankring.

Jens Kirketerp Jensen sluttede sit oplæg af med at orientere om Masterplan 2030-3 og løftede hermed sløret for fremtidige udbygninger af havnen. Han understregede dog, at masterplanen er en kan-plan og ikke en skal-plan. Med disse ord startede spørgelysten fra de fremmødte gæster, der gav en god dialog mellem gæsterne og havnens repræsentanter.

Kilde: Hirtshals Havn
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078