NOL-opkøb kan skade Maersk Lines margener
Marie Fischer-Sabatié er vicedirektør hos Moody's Investors Service. Hun påpeger, at Maersk Line har mulighed for at opnå synergifordele ved købet, men vurderer, at rederiets marginer kan blive udvandet på kort sigt. Konsolidering vil være positivt for rederierne, understreger hun, men tilføjer, at der er behov for en bredere konsolidering.
Marie Fischer-Sabatié anser det for mere sandsynligt, at Mærsk-konglomeratet foretager flere opkøb til olieforretningen - Maersk Oil.
”Hvis de finder det rigtige opkøbsmål, kan det få positiv indflydelse på Maersk Oils forretningsprofil. Men den eventuelle påvirkning på Mærsk-konglomeratets kreditprofil vil selvfølgelig afhænge af opkøbets størrelse og detaljer,” siger Marie Fischer-Sabatié.
Kilde: Bloomberg