OPEC-strategi tegner godt for tank
Tankmægler og analysehuset Gibson vurderer, at de olieproducerende landes beslutning om at fastholde produktionsniveauet, trods lave oliepriser, er godt nyt for tankredere og operatører. For høj produktion giver mange laster og høje rater er rationalet.
Det høje produktionsniveau sker samtidig med, at markedet forventer, at nye iranske olietønder på markedet vil gavne tankraterne i et globalt oliemarked med overudbud. Et overudbud og lastetravlhed, som medfører tryk på olielagre og forsinkelse ved laste og losseoperationer.
Spørgsmålet er dog stadig, hvor længe OPEC-landenes strategi om at fastholde produktionen og markedsandele vil fortsætte, hvis priserne fortsætter nedad. Hvis strategien vendes, vil det selvklart føre til færre olielaster.
Kilde: Gibson