Over halvdelen af verdens handelsflåde har nu elektroniske søkort
Totalt set har UKHO regnet sig frem til, at ud af godt 41.500 internationalt opererende handelsskibe er de 24.300 enheder nu udstyret til at sejle efter ENC (Electronic Navigational Chart) i stedet for papirsøkort, svarende til 58 procent. Men reglerne er ikke entydige, for så vidt angår skibstyper og størrelser, så nogle har bedre tid at agere på. Herunder særligt mindre fragtskibe.
UKHO's analyser viser også, at det er operatører fra Europa og Asien, der er tydeligt længst fremme med at få ECDIS-systemerne om bord. Og ud over de entydige krav til tankskibe etc., så er det klart containerskibe og ro/ro-enheder, der er bedst med. Mens f.eks. bulkcarrier-segmentet halter en del bagefter. Det skal præciseres, at reglerne ikke omfatter f.eks. skibe i lokale farter, hvorfor mange tusinde skibe ikke er reelt omfattet.
Kilde: UKHO