23948sdkhjf

Aarhus Havn bliver starthavn for Costa-passagerer i 2016

Fra krydstogtsæsonen 2016 bliver Aarhus Havn ikke alene anløbshavn for krydstogtskibe, den bliver også start-stophavn for passagerer.

Det er Costa Cruises, der har inkluderet havnen i listen over afrejsehavne på de 14 togter, hvor rederiets 3.000 passagerer store krydstogtskib 'Costa Favolosa' næste år anløber Aarhus.

'Costa Favolosa' har dog stadig sin reelle ”home port” i København, hvor majoriteten af passagererne skifter. I de seneste sæsoner har Costa Cruises' skibe under deres norske fjorde- og Østersø-togter også anvendt Warnemünde i Tyskland som start- og stop-havn for tyske passagerer. Nu får jyske passagerer altså samme mulighed.

Ifølge Costa Cruises' hjemmeside bliver Aarhus den ottende havn, hvorfra passagerer kan starte et togt i Nordeuropa. Costa Cruises har i 2016-sæsonen placeret fire skibe i den nordeuropæiske region.

'Costa Favolosa' bliver det eneste Costa-skib i Aarhus i den kommende sæson, der bringer i alt 25 krydstogtanløb til landets næststørste by.

Søfart/My Cruise.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078