23948sdkhjf

Aabenraa Havn køber ny Liebherr-kran

Kranen er af typen LHM 550, og med en løftekapacitet på op til 144 tons bliver den blandt de største i Danmark. Der findes kun én anden Liebherr LHM 550 i Danmark, og den står på Odense Havn, hvortil den blev leveret for cirka fire år siden. Derudover har Esbjerg Havn en LHM 500, der er en ældre udgave af LHM 550.

Den nye kran, LHM 550, er en erstatning for havnens LHM 280, der i slutningen af oktober fik en alvorlig skade, hvilket Aabenraa Havn benyttede til at udskifte kranen til en større model, der netop skal kunne modsvare fremtidens krav om øget løftekapacitet.

Aabenraa Havn har i forvejen en Liebherr LHM 320, der har en løftekapacitet på 104 tons. Købet af den nye kran betyder, at Aabenraa Havn kommer med i eliten af danske havne med stor løftekapacitet, da havnens to havnemobilkraner i samløft kan løfte op til 220 tons.

Kilde: Aabenraa Havn
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093