23948sdkhjf

EU donerer 10 mio. euro til IMO-miljøprojekt

IMO's tidligere proklamerede Maritime Technology Cooperation Centres-projekt kan nu sættes i værk for alvor, efter at EU har besluttet at skyde 10 mio. euro i konceptet. Det gælder etableringen af såkaldte miljø-koordineringscentre i udviklingslande kloden rundt – Afrika, Latinamerika, Caribien, Asien og Stillehavet. 
 
Projektet har fået en foreløbig tidsramme på fire år, og det skal primært se til, at der arbejdes mere målrettet med miljøforbedrende initiativer i regionerne. Herunder ikke mindst på emissionsområdet. Hele projektet skal ledes af IMO's Marine Environment Division og skal lokalt styres fra fem endnu ikke udpegede centrale kontorer – et for hver region.
 
Der er ikke oplyst noget om, hvordan man forestiller sig, at projektet skal løse op for miljøproblematikken i forhold til en stribe generelle udfordringer. Herunder spørgsmålet om, hvorvidt et sådant regionalt IMO-center vil kunne generere nogen (miljø)effekt i forhold til de enkelte nationers interesse i at støtte op om miljøforbedrende foranstaltninger.
 
Kilde: EU/IMO
 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08