Maersk Line får milliardstor bid af amerikansk militærkontrakt
Maersk Line har fået en stor kontakt med det amerikanske forsvar i hus. Samlet har det danske containerrederi fået en kontrakt til en værdi af 257 mio. dollar, svarende til 1760 mio. kr., skriver den norske shippingavis Tradewinds.
Samlet deler 12 rederier kontrakterne fra det amerikanske forsvar. Aftalerne med amerikanerne dækker over transportservices globalt og intermodale distributionsservices, skriver avisen.
Det amerikanske forsvar oplyser, at kontrakterne dækker hele verden og forventes at være afsluttet i februar 2017.