23948sdkhjf

Tilladelser til forbedring af besejlingsforholdene ind til Fayard

Odense Havn har fået Kystdirektoratets tilladelse til at uddybe sejlrenden ind til Odense Fjord og reparationsværftet Fayard. Den 150 meter brede sejlrende kan således uddybes fra de nuværende 7,5 meter til otte meter. Arbejdet indbefatter i alt 140.000 kubikmeter materiale fra fjordbunden fra Gaben og de 6,5 km frem til Fayard. Det skriver Fyens.dk.

Specialkonsulent hos Odense Havn Niels Kiersgaard, som avisen har talt med, oplyser, at uddybningsprojektet vil tilgodese et ønske fra reparationsværftet om at kunne modtage større fartøjer end i dag, inklusive bl.a. boreplatforme og pontoner til havvindmøllefundamenter.

Uddybningen af den brede sejlrende, som supplerer en smallere 11 meter dyb rende, ventes at ville tage mellem seks og 12 uger. Fayard har i forvejen en af de største dokkapaciteter i Nordeuropa og er en del af virksomhedsklyngen Lindø Industripark med en del tung metalindustri.

Kilde: Fyens.dk/Fyens Stiftidende
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078