23948sdkhjf

Baltic Exchange kalder den nye krise ”shippings hidtil værste”

Organisationen The Baltic Exchange i London, der har udregnet ”middelrater” for shipping i mere end to et halvt århundrede, kalder den nuværende bølgedal på rateområdet den hidtil værste i nyere historie – fra 70'erne og frem medregnet. Aktuelt tydeliggjort af, at Baltic Dry Index med en bundskraber på 369 point har sat en hidtil uset negativ rekord.
 
Organisationens CEO, Jeremy Penn, har i et interview med bladet The Telegraph bl.a. peget på et voksende problem med såkaldte ”zombie-skibe”. Disse (eller rettere operatørerne bag) er villige til at acceptere rater på helt uholdbare niveauer – alene for at holde dem i gang. Definitionen på et zombie-skib er også, at det kun er i stand til at svare regning på løbende gæld og ikke på f.eks. sin byggepris.
 
Det er desuden ikke kun fragtmarkedet, der oplever svært nedadgående kurver, det gør man også på køb & salgs-markedet, hvor der nævnes handeler med nærmest chokerende tab for sælgere. Eksempler peger bl.a. på kun fem år gamle capesize-bulkere, der er handlet for halvdelen af, hvad de kostede at bygge, og procentvis langt under den forventede pris for sådanne enheder. Og det billede går igen i andre segmenter. Men dog værst i tørlastmarkedet.
 
Kilde: Baltic Exchange/The Telegraph
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078