EU lancerer forbedrede retningslinjer for skibe i nød
Aktuelt var sagen i tilfældet med 'MSC Flaminia' den, at skibet fik svær brand om bord, da det befandt sig i Atlanten. Det tysk-flagede skib oplevede en decideret eksplosionsbrand i en af de lastede containere, der udviklede sig til en meget alvorlig skibsbrand foran for apteringen. Branden blev slukket, men først to måneder senere fik skibet tilladelse til at søge nødhavn i Tyskland.
Sagen minder om omstændighederne med totalforliste 'Prestige' tilbage i 2002, hvor det havarerede tankskib blev nægtet adgang til at søge nødhavn i Frankrig, Portugal og Spanien – med enorme miljøkonsekvenser til følge pga. olieudslippet fra skibet i sidste ende. Det er den type ekstremer, de nye EU-retningslinjer skal hjælpe med til at styre uden om.
Kilde: EU